Den del af nervesystemet, der arbejdes med under behandling er det autonome nervesystem. Det autonome nervesystem kan opretholde ligevægten i kroppen i forhold til belastning/aktivitet og ro/hvile.
Det autonome nervesystem er ikke viljestyret, men tilstanden påvirker den måde vi har det på, og den måde vi reagerer på.
Det autonome nervesystem har to grene: Sympatikus, der står for aktivitet (kamp/flugt) og parasympatikus, der står for ro/hvile.
I de fleste moderne menneskers hverdag er der meget aktivitet og ganske lidt ro og hvile. Det giver et autonomt nervesystem, der mere eller mindre er i konstant beredskab.
Kropsterapi kan bringe ro i nervesystemet. At arbejde med at bringe nervesystemet i ro ved hjælp af afspændende behandling medvirker også til udskillelsen af oxytocin, der giver en følelse af velvære. Oxytocin er et hormon, der spiller en stor rolle for vores lykkefølelse. Og er en modpol til stresshormonet kortisol.
Smerter, spændinger, dårlig søvn og stresssymptomer er ofte sammenhængende med et belastet nervesystem. Når nervesystemet falder til ro starter helingen af kroppen.